Billede beskrivelse

Tag med til årets julefrokost sammen med lokale ildsjæle

20. november 2023 kl. 06.01

Løkkens Aktive Kvinder har igennem hele året markeret sig med flere spændende arrangementer til både nære og fjerne egne, og som alle har haft mulighed for at melde sig til.

Nu er turen så endelig kommet til årets dejlige julefrokost, som denne gang foregår fredag 1. december 2023 kl. 18.00 hos Café Frandsen på Torvet i hjertet af smukke Løkken.

Alle kan være med

Invitationen til julefrokosten er gældende for alle, og fra Café Frandsens side er man klar til at besnære alle deltagernes smagsløg med caféens juleplatte, der afsluttes med risalamande og kirsebærsovs.

Kvinderne glæder sig til at se rigtig mange til den festlige og fornøjelige aften - som en god afslutning på et år, der i foreningen har været særdeles indholdsrigt.

Sådan deltager du

Hvis du nu skulle have fået lyst til at være med til det hyggelige julearrangement på caféen, så kan du nemt foretage din bindende tilmelding senest fredag 24. november 2023.

Dette gøres ved som sædvanligt at kontakte Anne Marie Henriksen via mobiltelefon 2366 3093 eller Karen Lauritsen via mobiltelefon 4045 2733 - enten med et opkald eller en sms.

Prisen for at deltage, eksklusiv drikkevarer, er 200 kroner for medlemmer og 250 kroner for ikke-medlemmer - der kan betales kontant på dagen eller via MobilePay på 2996BB.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste