Stor festival er godt i gang: Teltet var næsten fyldt op

25. juli 2023 kl. 19.02

Musik Under trappen er godt i gang i Hirtshals, hvor der er 27 bands, som underholder i uge 30.

Formanden for Hirtshals Musikforening, Rasmus Jespersen, er super glad for, at det store arrangement nu kommet til fuld udfoldelse med alle de fantastiske kunstnere og bands på scenen. Han er også glad for alle de frivillige hjælpere, der gør, at Musik Under Trappen i Hirtshals kan lade sig gøre, uden at publikum skal betale noget ud over den øl, man drikker.

Lørdag og søndag den 22. og 23. juli var starten på Musik Under Trappen med seks fantastiske bands på scenen. Lørdag var det med Søvnmønster, The Real Fake Stars, Hitbox. Søndag var det med Ria Qvist, Jump & The Blue og den lokale Lars Andersen.

Der var rigtig god opbakning, og teltet var næsten fyldt helt op. Det glædede formanden Rasmus Jespersen.

- Nu er vi godt i gang med Musik Under Trappen i Hirtshals, hvor man kan komme til 27 koncerter helt gratis. Det er kun de øl, vi sælger, der er med til at dække vore udgifter, siger Rasmus Jespersen.

Musik Under Trappen fortsætter resten af ugen, og slutter fredag aften klokken 01.30 hvor No Good spiller fra klokken 23.00 denne aften som det sidste band. Her skal man huske danseskoene, for det bliver vildt.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste