Billede beskrivelse

Spejdere fejrer 100 års jubilæum

12. maj 2024 kl. 11.01

HJØRRING: Lørdag d. 25. maj kl. 14 - 16.30 fejrer KFUM-spejderne Sct. Catharinae Gruppe, Hjørring, 100 års jubilæum.

Alle tidligere spejdere og venner af gruppen er inviteret. Arrangementet starter med flaghejsning ved spejderhuset, Ungdomshuset, Østergade 31, med indgang fra Overgade.

Blandt gæsterne er Hjørrings borgmester samt en repræsentant fra KFUM-spejdernes hovedbestyrelse og Sct. Georgsgilderne, samt mange flere, som har bakket op om gruppen gennem årene.

Gruppen har fået lavet en udstilling om 100 års lokalt spejderarbejde, og gruppens eget Brass Band vil spille nogle numre.

Der serveres kaffe og kage til gæsterne, hvor en stor del af de tidligere spejdere forhåbentlig vil være at finde. Der er også blandt dem nogle, som vil fortælle deres sjoveste eller mest fantastiske oplevelser fra deres spejdertid.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste