Her er det Rene på racercyklen og Thomas med indkøbsvognen med varer for 1000 kroner. Begge dele kan vindes hos Spar lørdag 27. august. Foto: Jens Brændgaard
Spar inviterer til sommerfest: Købmand lover musik og store konkurrencer
Lørdag 27. august er der igen stor sommerfest i Spar på Margrethevej.
- Traditionen tro laver vi et væld af smagsprøver inden for vore ferskvarer, og der bliver stor vinsmagning, fortæller købmand Rene Ejstrup Larsen.
Klokken 11.00 starter det hele, der bliver leveret musik fra Jesper Daarbak klokken 12.00. Samme tid er der spisning af Helstegt skinke inklusive en fadøl for 65 kroner.
Her er det Rene på racercyklen og Thomas med indkøbsvognen med varer for 1000 kroner. Vegge dele kan vindes hos Spar lørdag 27. august. Foto: Jens Brændgaard
Der sælges også franske hotdogs til 15 kroner, og så er der gratis is til alle børn.
Derudover kommer der en brandbil fra Falck, og flere veteranbiler stiller op.
- Og så det helt store: Der udloddes en racercykel og en hel indkøbsvogn med varer for 1000 kroner, siger Rene Ejstrup Larsen.