HJØRRING: Siden januar i år har Bryghuset Vendia i Hjørring deltaget i konkurrencen "Bedst i Nordjylland". Og Bryghuset tog guldet hjem i konkurrencen.
- Det har været en meget spændende og inspirerende rejse, lyder det fra direktør Kristian Rise, der nu vil give alle interesserede mulighed for at opleve finale-menuen.
- Fredag 15. juni klokken 18 samt fredag 22. juni klokken 18 kan du opleve det helt fantastiske menukort fra finaleaftenen, frister Kristian Rise.
Det koster 1.195 kroner per kuvert at nyde vindermaden, og der skal ske reservation til Bryghuset Vendia.
"Bedst i Nordjylland" er en dyst mellem de 14 bedste restauranter i Nordjylland ifølge Den danske spiseguide.
- Vi startede i januar med at dyste mod Fusion, Aalborg, herefter gik turen til Studie 4 i Aalborg,
- Så kom semifinalen, hvor vi dystede mod Mortens Kro, Aalborg, for til sidst at sejre i finalen tirsdag 15. maj mod Textur også i Aalborg.
- Vi er både taknemlige og meget stolte over resultatet, og vil derfor gerne dele oplevelsen, tilføjer Kristian.
Smag Nordjyllands guld-menu
Bryghuset Vendia inviterer gæsterne på den menu, der sikrede restauranten sejren i "Bedst i Nordjylland"
23. maj 2018 kl. 06.32