Billede beskrivelse

Skotsk musikduo brillerede på Børglum Mejeri Hotel

11. oktober 2024 kl. 21.31

BØRGLUM: Det kan godt være, at vinden var tiltagende torsdag aften i vores område, men det var på Børglum Mejeri Hotel, at publikum blev taget med storm - og vel at mærke af den indendørs slags!

- Allerede under Elsa Jean McTaggarts og Gary Listers lydprøver om eftermiddagen kunne vi jo høre, hvor fantastisk det lød, fortæller hotelværtsparret Gitte Øllgaard Dahl og Leon Bojesen.

Billede beskrivelse

Dørene blev åbnet kl. 17.30, hvor gæsterne kunne hygge sig med en dejlig buffet til at starte med - og humøret var derfor, som det skulle være, da den skotske duo gik på kl. 19.30.

Stemningen var afslappet og cosy med passende belysning og stearinlys, og nogle af aftenens deltagere havde faktisk ikke hørt duoen før - men der var helt fyldt op, og en treat var i vente!

Billede beskrivelse

Et flot repertoire

Der var på forhånd stor forventning til dette spændende live musik-arrangement med Elsa og Gary i Den Gamle Skummesal, og det tog ikke lang tid før alle blev draget af duoens optræden.

I aftenens 1. sæt kunne publikum blandt andet opleve Amazing Grace, This Is The Life, Whiskey In The Jar, My Bonnie Is Over The Ocean, Wake Me Up, The Gambler og Mull Of Kintyre.

Billede beskrivelse

Efter en kort pause, så bestod 2. sæt blandt andet af Only Teardrops, Every River, Loch Lomond, I'm Gonna Be, Hallelujah, It's A Long Way To Tipperary, Drunken Sailor og Cotton Eye Joe.

Til sidst blev der sluttet af med Viva España, mens Auld Lang Syne/Skuld gammel venskab rejn forgo var blandt ekstranumrene, og stemningen var magisk, da koncerten sluttede kl. 21.45.

Billede beskrivelse

Gentagelse, tak!

Igennem hele aftenen var det tydeligt, hvor glade i låget gæsterne blev af sang og musik, og det var dybt imponerende, hvad Elsa og Gary formåede - fra rigtig slow til et meget upbeat tempo.

Det var også bemærkelsesværdigt, hvor mange instrumenter Elsa kan spille, hurtigheden på violin og hendes stemme, mens Gary med sin sang, solidt piano og arrangementer også imponerede.

Billede beskrivelse

Duoen har turneret i 7 europæiske lande siden 2011, og trækker ofte fulde huse - derfor var der mange, som tidligt havde bestilt bord til aftenen, og pladserne i salen var hurtigt blevet udsolgt.

- Elsa og Gary gav en fantastisk, energisk optræden, og vi er glade for, at så mange bakkede op om arrangementet, så dem booker vi gerne igen en anden gang, bekræfter Gitte og Leon.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste