Billede beskrivelse

Skole holdt et brag af en Halloween-fest

13. oktober 2024 kl. 14.02

HIRTSHALS: Hirtshals Skole havde både en Halloween-skolefest for alle klasserne samt en stor praktik- og uddannelsesmesse for de tre 9. klasser, A, B og C, den 9. oktober, og det hele startede kl. 17.00.

Skolen var fyldt med forældre, der gerne ville se og deltage i Halloween-festen samt den store praktik- og uddannelsesmesse.

Billede beskrivelse

Der var mange fantasifuldt udklædte børn og voksne til skolefesten, som var klædt ud i Halloween-kostumer, og samtidig var der stor tilstrømning til de 65 stande på praktik- og uddannelsesmessen.

Den 2. september var der branchedag, hvor der blev holdt oplæg af tømrermester Anders Mønster, købmand Rene Ejstrup Larsen fra Spar og Louise Nielsen fra Fiskehuset. De fortalte alle om mulighederne for en praktikuddannelse i deres respektive erhverv.

Billede beskrivelse

Eleverne havde besøgt 65 forskellige virksomheder, og derefter lavet flotte stande for de enkelte virksomheder. De elever, der havde været ude i virksomhederne, stod i standene på praktik- og uddannelsesmessen på Hirtshals Skole denne aften, hvor der var besøg fra hele byen.

Billede beskrivelse

Praktikforløbene og messen onsdag aften er en del af Ungegarantien, som er et netværk af skoler, uddannelsesinstitutioner og virksomheder i Hjørring Kommune, fortalte lærer og praktikkoordinator Jørgen Jensen fra Hirtshals Skole.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste