Kom til fastelavn i Rakkeby: Her er programmet
Der er fastelavn lørdag 5. marts i Rakkeby, hvor alle uanset alder kan være med. Festlighederne begynder med, at katten slås af tønden ved Rakkeby Skovhus.
Derefter er der lavet en rute, der bringer deltagerne forbi blandt andet Sandgraven og Rakkeby Kirke. Begge steder vil en forening stå for at lave et arrangement.
Turen går også forbi Rakkeby Torv, hvor den røde løber er rullet ud og papparazzi-fotograferne vil stå på lur for at forevige alle de udklædte personer. Derpå vil der blive udstillet en collage med alle de fantasifulde udklædningsbilleder.
Turen slutter, hvor den startede. Nemlig ved Skovhuset, hvor der er kaffe, saft og fastelavnsboller til alle.
Foreningssamvirket består indtil videre af Rakkeby-spejderne, Rakkeby menighedsråd, Rakkeby Beboerforening, Sandgravsspillet og Foreningen Rakkeby Skovhus. Arrangementet starter ved Skovhuset kl. 13.00 og al deltagelse er gratis.