Simon Jacobsen fortæller om Ingstrups historie.
Det sker

Simon har gravet dybt i sit fødesogns historie: Nu kan du høre om hans fund

25. september 2022 kl. 08:00

Ingstrup Bogbrugs har inviteret forfatter og historiker Simon Jacobsen fra Løkken til at holde foredrag om aftenen tirsdag 4. oktober klokken 19.00.

Simon Jacobsen har gravet dybt sit fødesogns historie og har forberedt en spændende foredrag med over 200 PowerPoint slides, så det, han fortæller, er rigt illustreret.

Det er sikkert ikke kendt for så mange, at Ingstrup havde et herresæde med voldgrave beliggende ved Ingstrup Sø, som blev kaldt Slottet, hvorfra man kunne sejle til Aalborg. Mellem Ingstrup og nabolandsbyen Vrensted lå der en 265 hektar stor sø, som i dag er udtørret.

Ingstrup Bogbrugs.

Gennem årene har Simon Jacobsen forsket i og skrevet en stor del kirkehistorie. For Ingstrups vedkommende har han fundet frem til, der har været 13 trosretninger repræsenteret i sognet, hvilket der bliver redegjort for.

Oprindeligt var Ingstrup centreret omkring kirken og til sognet hørte også Brødslev, Trudslev, Hvorup og Kettrup. Ingstrup Mejeriby opstod først omkring år 1900.

Der lå også et kendt badehotel i Ingstrup sogn for 100 år siden. Herregården Kettrupgård blev ombygget omkring år 1900 og blev til ”Vesterhavsbadet Kjettrupgaard”, hvor blandt andet kendte folk fra København var datidens badegæster. Fra den tid og nogle årtier var der badevogne og badehuse på stranden ved Grønhøj.

Endelig fortæller Simon Jacobsen om statsminister-sommerhuset i Kettrup Bjerge og medaljefesten i Sønder Kettrup i 1902.

Der er tilmelding til arrangementet på Ingstrup Bogbrugs' hjemmeside, Bogbrugsen og ved døren, hvis der er flere pladser.

Annonceret indhold

Nyeste