Se fotos: Veterantræf trak mere end 4000 til Hirtshals

13. august 2023 kl. 15.00

Masser af bilinteresserede slog et smut forbi Hirtshals lørdag. 

Her kom flere tusinde besøgende forbi veterantræffet, hvor der deltog 300 veteranbiler, knallerter, motorcykler og enkelte traktorer.

- Det er det største veterantræf indtil videre, siger formand Tommy Høj, Hirtshals Handel og Erhverv. 

Han var glad for det gode vejr hele dagen.

Lange køer om morgenen

Veterantræffet i Hirtshals skabte lange køer af gamle og nye biler ind mod Hirtshals fra morgenstunden, men klokken 10 var det hele på plads, og publikum var også tilstede. 

Tommy Høj anslår, at der var mere end 4000 besøgende i gaderne og på Den Grønne Plads. 

Det overgik vores ellers store forventninger, men det glædelige var også, at vejret var til at sidde ude i, solen skinnede, og det var næsten vindstille hele dagen, sag en yderst tilfreds Tommy Høj, 

- Det giver Hirtshals så meget sådan en dag, sluttede formanden med at sige.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste