Se billederne: 210 elever indtager Hirtshals
15. september var lærer og skolekonsulent Jørgen Jensen fra Hirtshals Skolecenter tovholder på arrangementet, hvor 38 virksomheder i Hirtshals stod åbne for et besøg fra 210 elever fra 8. klasserne i kommunen.
Der var lejet 210 cykler hos Hirtshals Cykelforening til de 210 elever, så de nemt kunne komme fra den ene virksomhed til den anden.
Alle 210 elever samt deres lærere var mødt op udenfor Oceanariet i Hirtshals til denne store besøgsdag.
- Vi er stolte og glade over at kunne lave sådan et arrangement i Hirtshals. Vi er glade for, at alle virksomhederne har forberedt sig godt til modtagelse af de unge, vi kalder hele arrangementet, for "Workforce of the Future", siger Jørgen Jensen.
- Det er vigtigt for de unge i 8. klasserne at se lidt ind i erhvervene, som står over for udfordringer i at få folk nok i fremtiden, så derfor er det jo en stor dag både for skolerne og virksomhederne i Hirtshals, slutter Jørgen Jensen med at fortælle.