Sognepræst Gitte Lykke inviterer til sang
Det sker

Sangtilbud til de morgenfriske

02. oktober 2022 kl. 11:00

Vrensted Kirke har et unikt tilbud til alle, hvor man gør opmærksom på, at der er en vis risiko for, at man bliver glad i låget - og at man får lyst til at komme igen og igen!

Kan du lide at synge og samtidig lære nye sange? Er du typen, der jævnligt nynner med på sange fra Højskolesangbogen eller måske gamle, folkekære salmer derhjemme eller i bilen? Så er morgensang i kirken måske noget for dig.

Sognepræst Gitte Lykke inviterer interesserede, der har lyst til at deltage til at synge dagen i møde med sin stemme. I den kommende tid mødes man til sang på torsdagene i de ulige uger på dagene 13. og 27. oktober, 10. og 24. november samt 8. december.

Det er vigtigt at være morgenfrisk, da der synges hver gang fra kl. 9.00. Bagefter vil der altid være kaffe og brød, som man kan sidde og nyde i hinandens samvær, mens man snakker om oplevelsen.

Tilbuddet er gratis, og man er meget velkommen til at være med - uanset hvor man bor.

Annonceret indhold

Nyeste