Så bliver der taget hul på julemåneden: Musik, gløgg og æbleskiver
HJØRRING: Tirsdag 1. december skulle Frederikshavns borgmester Birgit Hansen have talt i Hjørring sognegård ved et aften-arrangeret af Grundtvigsk Forum - som så meget andet er dette også aflyst.
Men i stedet holdes - på samme dag - et adventsarrangement, som begynder i Sct. Catharinæ kirke kl. 19.00 med musik, gode salmer og refleksion ved provst Thomas Reinholdt Rasmussen. I sognegården bagefter bydes der på gløgg og æbleskiver serveret med afstand og efter alle regler, og her spiller organist Peter Toft både kendt og ukendt julemusik, og der er også plads til både en god snak og en julehistorie.
- Det bliver advent og jul, selv om at tingene ser lidt anderledes ud i år, lyder det fra provsten.