Billede beskrivelse

Pyrus tænder igen byens julelys

23. oktober 2024 kl. 17.01

HJØRRING: Lystændingsfesten er en af Hjørring Handels helt store publikum-magneter, og event- og aktivitetschef, Rikke Ejsenhardt fra Hjørring Handel glæder sig til endnu en gentagelse.

Det sker fredag den 1. november, når årets Lystændingsfest løber af stablen på Springvandspladsen.

- Jeg er glad for, at det igen i år er muligt at invitere til lystændingsfest i den mørke tid. Og det er med stor glæde, at vi kan løfte sløret for, at Pyrus er klar til at gi’ den gas med sit juleshow, hvor der er masser af ”tju-bang og ramasjang i den”. Det bliver en hyggelig dag, hvor børn og voksne også kan møde julemanden og en helt ny julepony med lys og trækvogn, siger hun.

Billede beskrivelse

Kimmie Amaliegaard, der er elev ved Hjørring Handel, glæder sig personligt til at møde Pyrus for første gang og ikke mindst det store øjeblik, hvor det hele tændes. 

- Det bliver så fantastisk, siger hun.

Butikkerne er også klar til at julehygge frem til klokken 19.00, og byens restauranter er i form til at tage mod sultne gæster, lyder det.

Det er Hjørring Handel og dermed alle medlemmerne, der står bag finansieringen af eventet.

Program for Lystændingsfesten:

• Klokken 16.00: Find julemanden i gågaden og del dine juleønsker – magi kan ske og ønsker kan gå i opfyldelse!

• Klokken 17.00: Syng med, når Christoffer Larsen fremfører Hjørrings helt egen kyssesang – hvis du vil øve dig, kan du finde sangen her: Kyssesangen

• Klokken 17.15: Tæl ned til årets lystænding sammen med Pyrus, julemanden, Kejser Larsen og borgmesteren!

• Klokken 17.20: Pyrus gi’r den gas med sit juleshow. Syng med på alle de kendte sange!

• Klokken 17.30: Kom og mød den fortryllende julepony, Lady. Børnene kan få en magisk træktur.

• Klokken 18.00: Mød Pyrus og få et mindeværdigt billede med ham.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste