Peter og Ejvind viste rundt
HIRTSHALS: Der var åbent skib på Museumsskibet Gamle Oksøy fra Norge, der lå ved Tværmolen lørdag den 1. juni.
Gamle Oksøy er på togt i Danmark og Sverige for at besøge de mange fyrtårne ved kysterne.
Gamle Oksøy er bygget i 1962 og er på 330 BRT. Der er plads til 11 mand ombord på skibet.
Turen går fra Hirtshals til Sverige og København, og derfra sejler man til Hanstholm og sidst til Skagen, hvorefter Gamle Oksøy sejler til Kristiansand og er hjemme igen.
Gamle Oksøy blev taget ud af drift i 1996 efter at have sejlet med paraffinolie til de mange fyrtårne i 34 år. Det er et Europaråds-projekt, det gamle museumsskib er med til at besejle, og dermed besøge de mange fyrtårne. Det er en kulturrute, som har fået navnet European Route of Lighthouses.
Der var lørdag formiddag møde i Madpakkehuset, hvor alt blev fortalt om Gamle Oksøys historie. Skibet er ejet af Lindesnes Fyrmuseum i Norge.