Per rydder op efter nordmændene
Per Smed fra Hirtshals Cykelforretning rydder op efter nordmændene.
Der udlejes omkring 700 cykler til nordmænd, der cykler fra Hirtshals til Skagen hele sommeren.
- Vi er nødt til at rydde op i naturen efter de mange nordmænd, der cykler fra Hirtshals til Skagen. Der bliver altid smidt både papir og flasker m.m., når nordmændene er på cykeltur fra Hirtshals til Skagen. Derfor har vi investeret i en cykel med vogn og en fast mand til at køre bag efter nordmændene, så vi på den måde efterlader naturen ren og pæn, siger Per Smed fra Hirtshals Cykelforretning.
- Vi vil jo gerne have udlejningsforretningen til alle de cykelglade nordmænd, og derfor synes jeg, at der følger en forpligtelse med fra vores side til også at rydde op efter dem, så den skønne natur, vi har her fra Hirtshals og til Skagen, kan være pæn og ordentlig hele tiden. Vi tager såmænd også alt andet affald med på vores vej, selvom det ikke kun er nordmændene, der smider noget i naturen, siger Per Smed.