Billede beskrivelse

Oplev den mystiske natravn i klitplantage

01. juli 2024 kl. 11.15

TORNBY: Natravnen er ankommet til Tornby Klitplantage, og DN Hjørring inviterer på tur, så man kan blive klogere på denne særprægede fugl med de søvnige øjne og dens specielle snurrende lyd.

Natravnen er en af de mest mystiske fugle i Danmark – en fugl med en sælsom lyd, et vildt gab og en særpræget adfærd.

Der er bedst mulighed for at se natravnen i skumringen efter solnedgang, og da natravnen er meget nysgerrig, er der stor sandsynlighed for, at den kommer frem, når man nærmer sig dens territorium.

Solen går ned kl. 22.16, så derfor bliver det denne gang en aftentur, hvor der vandres ind i klitplantagen.

Husk varmt tøj og vandtæt fodtøj - og medbring gerne kikkert. Turleder er Paul-Erik Rosenbaum.

Tidspunktet er søndag den 7. juli 2024 kl. 22.15 – 23.45. Mødested er på P-pladsen på Rævskærvej, hvor Vestkystruten (grusvej) krydser.

Alle er velkomne!

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste