Byrådsmedlem og formand for Integrationsrådet Mehrsad Sadjadi. Arkivfoto: Henrik Bo
Det sker

Nye statsborgere bydes velkommen i Hjørring - uden håndtryk

16. juli 2021 kl. 16:00

Hjørring Kommune byder snart nye ansøgere om statsborgerskab velkommen.

Det sker ved en grundlovsceremoni, der afvikles onsdag den 29. september 2021 kl. 15 på Hjørring Rådhus.

Grundet COVID-19 situationen vil der dog ikke være krav om håndtryk, hvilket oprindeligt ellers har været et krav.

For at få dansk statsborgerskab, skal ansøgere om statsborgerskab deltage i en Grundlovsceremoni i deres bopælskommune efter at have bestået indfødsretsprøven.

Formålet med ceremonien er at højtideligholde og markere det nye statsborgerskab. Ved ceremonien skal ansøgerne skrive under på, at de vil overholde Danmarks Riges Grundlov og respektere de grundlæggende danske værdier og retsprincipper, herunder det danske demokrati.

Byrådsmedlem og formand for Integrationsrådet Mehrsad Sadjadi deltager i ceremonien som repræsentant for kommunalbestyrelsen.

Det er en forudsætning for at deltage i ceremonien, at dette sker senest 2 år efter at den lov om indfødsret ansøgere er optaget på, er trådt i kraft, samt at ansøgere har tilmeldt sig ceremonien senest den 6. september 2021.

Man kan læse mere om ceremonien og dokumentationskrav på kommunens hjemmeside www.hjoerring.dk. Ansøgere skal tilmelde sig via hjemmesiden.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu