TÅRS: Tårs kirke danner ramme om en skandinavisk koncert med Nordskær onsdag 9. maj klokken 19.30.
Med kærlig nysgerrighed udforsker Nordskær grænselandet mellem skandinavisk folkemusik og andre stilarter. Orkesterets medlemmer stammer fra Norge, Sverige og Danmark. De kommer fra meget forskellige baggrunde og musikken er legende, eksperimenterende og alsidig.
Publikum kommer hele følelsespaletten rundt: glæde og melankoli, sårbar dybde og fejende danserytmer krydret med improvisationer og egne arrangementer som understreger de folkefortællinger, der følger med musikken.
Ved koncerten i Tårs Kirke spiller kvartetten egen musik, traditionel folkemusik og musik af Edward Grieg tilsat Nordskærs klangunivers med gamle og nye, elektriske og akustiske instrumenter.
De fire musikere i Nordskær er: Eirik Moland (N) - harmonika / accordeon / synthesizer, Arthur Vetvik (N) - violin, Signe Wang Carlsen (DK) - bas og Mats Lindblad (S) - guitar / mandolin / drejelire
Der er gratis adgang til koncerten.

Nordskær gæster Tårs Kirke

Nordskær byder på skandinavisk koncert onsdag 9. maj

28. april 2018 kl. 10.11
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste