Billede beskrivelse

Nikoline har fået en flyvende start

18. november 2024 kl. 19.04

HIRTSHALS: Nikoline Østermølle har fået en god start som ny frisør i sin salon Frisør Østermølle, hvor hun startede i for syv måneder siden.

Salonen har til huse i Jørgen Fibigers Gade i Hirtshals. 

Frisøren fortæller, at hun var heldig at få mange af kunderne fra frisør Dorthe Molsen i Horne, da hun lukkede ned.

Billede beskrivelse

Inden hun startede i Hirtshals, var hun frisør i Aalborg i 14 år. Derfor var hun godt funderet, da hun begyndte som selvstændig i Hirtshals for syv måneder siden. 

Hun forklarer, at hun gør meget ud af den personlige betjening. Det er vigtigt for hende, at kunderne får den hårbehandling, de ønsker. 

Billede beskrivelse

Derfor lægger hun vægt på at have en god dialog med kunderne under behandlingen, så de kan følge med og være med til at bestemme, hvordan frisuren skal være.

- Jeg er blevet taget rigtig godt imod her i Hirtshals, folk er flinke og rare, så Hirtshals har været et dejligt sted at starte som selvstændig, siger frisør Nikoline Østermølle.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste