MovieHouse Hjørring: Verdenskendt ræs eller skuespillerbesøg
Svaret er et dækhvinende ja, hvis man spørger hos MovieHouse Hjørring. Her gør et samarbejde mellem HAS og MovieHouse det nemlig igen muligt at invitere til ”Live” Formel 1 fra Bahrain Circuit.
Endda i biografens dybe, bløde sæder og med udsigt en skærm, der kan give den hjemme i stuen baghjul.
Det sker lørdag 2. marts klokken 16.00, hvor der blændes op for sæsonens første løb Bahrain -Grandprix.
Arrangementet starter dog allerede klokken 15.00, hvor der kan vælges mellem at få serveret sandwich og en drik i foyeren, eller at se optakt i salen.
Det fortæller direktør Benny Bruun.
Må tempoet til gengæld godt være lidt mere afdæmpet, er der besøg af skuespiller og hovedrolleindehaver, Kristian Halken 5. marts klokken 19.45. Han vil sammen med instruktøren Niclas Bendixen fortælle om komedien ”Rom.” Den dansksprogede film handler om ægteparret Gerda og Kristoffer, der er taget på en forlænget weekendtur til Rom. Det går selvfølgelig slet ikke, som de havde forestillet sig.
Billetter findes som altid biografens hjemmeside.