Madpakkehuset ved Fyret var fyldt til fernisering
HIRTSHALS: Troels Bidstrup Hansen holdt en åbningstale ved ferniseringen af kunstudstillingen på Fyret, og han er som altid en fantastisk god kunstformidler.
Talen var interessant at høre på for de mange fremmødte. Forinden havde den lokale formand for kunstudvalget på Fyret, Henny Nielsen, budt de mange gæster velkommen til sommerudstillingen på Hirtshals Fyr.
De to udstillere i Assistentboligen, kunstnerne Helga Exner og Erland Knudssøn Madsen, havde medbragt meget flotte værker, der var til stor beundring af de mange, der besøgte sommerkunstudstillingen i Assistentboligen på Hirtshals Fyr lørdag den 22. juni.