Lene kan fejre 30 års jubilæum
HIRTSHALS: Lene Pedersen kan fejre 30-års jubilæum den 1. januar i den private pasningsordning Gulsmeden i Hirtshals.
Traditionen tro afholder Lene Pedersen et julearrangement på Den Grønne Plads for alle de private pasningsordninger i Hirtshals-området den 28. november fra kl. 9.30 til 10.30.
Der vil som sædvanligt være kaffe og rundstykker samt pølser og juleposer til børnene.
- Lene Pedersen er glad for, at Hirtshals Handel og Erhverv igen i år vil sponsorere noget til arrangementet, og det er vi meget taknemmelige for. Der plejer at komme omkring 90 børn og voksne til arrangementet, og vi håber på godt vejr denne dag, siger Lene Pedersen fra den private pasningsordning Gulsmeden, hvor hun til daglig har fem små børn i alderen 1 til 3 år.