Billede beskrivelse

Kystnært julemarked trak gæster til

29. november 2023 kl. 06.00

Tversted Bjærgelaug havde julemarked i bådhuset, og der var også stillet telt op.

Hele bestyrelsen og flere frivillige fra Bjærgelauget havde endnu engang gjort det muligt at lave et stort flot julemarked i Bådhuset i Tversted søndag den 26. november.

Billede beskrivelse

Formanden for Bjærgelauget, Erik Toustrup, var glad for, at rigtig mange besøgte julemarkedet. Der var arbejdet hårdt for at få lavet en halv snes boder med juleting, dekorationer, bjesk og ost samt meget mere.

Vejret var godt ved havet og stranden i Tversted, og dette julemarked er ubetinget det, der ligger tættest på Nordsøen, hvor der også blev serveret gløgg og æbleskiver, varm kakao og grillpølser. Traditionen tro var der også mange turister, der besøgte markedet.

Billede beskrivelse

Men Tversted kan også næste weekend byde på julemarked i den gamle skole. Markedet åbner kl. 10 både lørdag og søndag den 2. og 3. december. Her er der kunsthåndværk og salgsboder med alverdens lækkerier samt en julecafé, og der er fri entré, oplyser arrangørerne.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste