Billede beskrivelse

Kongetilbud fra lokal løbeklub: Vind billetter til udsolgt Royal Run

12. februar 2024 kl. 16.01

Spar Nord & LIUF-LØB sætter 100 billetter til det totalt udsolgte Royal Run i Brønderslev på højkant, hvis du vil i gang med at løbe.

- Vi fejrer, at Royal Run kommer til Vendsyssel, og det gør vi ved at hjælpe dig med at komme i mål med Spar Nord & LIUF-LØB.

Sådan fortæller Kent Jørgensen fra LIUF-Løb.

Han understreger, at alle er velkomne uanset ambitionsniveau og løbeform.

- Sammen med Spar Nord & LIUF-LØB kan du træne op til den store begivenhed med en flok løbeglade royalister - uanset om du skal træne op til at løbe dine første 5 km eller du gerne vil forbedre din tid på 10 kilometer, fortæller han.

Der er opstart 14. februar kl. 18.30 fra Lundergaardhallen. Der er to ugentlige træninger, der foregår onsdag kl. 18.30 og søndag kl. 10.00

Det er også muligt at tilmelde dig, hvis du allerede har billet. Blandt de tilmeldte løbere bliver der trukket lod om 100 billetter og goodiebags til Royal Run 2024 til 5 km-ruten.

Vinderne får direkte besked af Spar Nord.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste