Gensyn med Ann-Mette Elten til hyggekoncert på Torvet i Løkken. Foto: Arkivfoto
Det sker

Koncert på Torvet med gammel kending: Vil gerne give give lidt tilbage for støtten under corona-tiden

09. juli 2021 kl. 08:42

Det bliver et dejligt gensyn med Ann-Mette Elten og På Slaget 12 duo, når hun går på scenen på Torvet i Løkken lørdag den 10. juli.

Ann-Mette Elten har tidligere optrådt i Løkken til Asfaltbal, og nu kan man opleve hende igen. De fleste kender hende, og listen over kunstnerens succeser er lang. ’Hjem til Århus” er for længst blevet en evergreen, og derudover er det blevet til en lang række hitlisteplaceringer.

Endvidere kan publikum opleve bandet ”Smaal Amsterdam”. Når de går på scenen, er der lagt op til en forrygende eftermiddag, med populære hits fra før og nu.

Initiativetagere til koncerten er Cafe Frandsen og Restauration Søborg, og arrangementet er blevet økonomisk bakket op af en række erhvervsvirksomheder i Løkken.

- Vi vil gerne skabe en hyggelig eftermiddag på Torvet, samt give lidt tilbage for den støtte og velvilje, vi har mødt fra flere sider fra under corona-tiden. Herunder stor hjælpsomhed og velvilje fra Hjørring Kommune, siger direktør Bo Kristensen på vegne af arrangørerne.

Arrangementet starter kl. 15 og forventes at slutte omkring kl. 20.30, og det er gratis at overvære.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu