Billede beskrivelse

Kom gratis på museum

31. august 2024 kl. 06.03

HJØRRING: Er du mellem 18 og 27 år, kan du i uge 37 komme gratis ind på Vendsyssel Historiske Museum i Hjørring.

Museet deltager i det landsdækkende initiativ K7, som giver gratis adgang for unge til en lang række kulturinstitutioner, herunder 200 museer landet over.

K7 står for "Kultur i 7 dage, uge 37 og op til 27 år". På Vendsyssel Historiske Museum er der således gratis adgang for unge tirsdag-fredag og søndag i uge 37. Du skal blot downloade dit gratis K7-kort på K7’s hjemmeside og medbringe det på museet.

Indenfor kan du opleve, hvordan livet under besættelsen udfoldede sig i Hjørring og Vendsyssel. Du kan opleve den dramatiske historie om Thomas Bisp, som slog sin kone ihjel med rottekrudt, se udstillingen om de første kvindelige fotografer i Danmark, på Færøerne og i Island, og dykke ned i den vendsysselske kraniekult i jernalderen.

Billede beskrivelse

I caféen er der hjemmebagt kage, og du kan sætte dig i museumshaven og nyde kagen og kaffen i det smukke sensommervejr. Så der er al mulig grund til som ung at lade vejen gå forbi Vendsyssel Historiske Museum i uge 37.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste