Coding Pirates Denmark er en landsdækkende forening, hvor børn og unge kan komme i deres fritid og lære at programmere.
Det sker

Kode-pirater indtager Hjørring

01. februar 2023 kl. 06:00

Coding Pirates skibet ligger snart til i Hjørring, og i samarbejde med HTX Hjørring satser Coding Pirates Denmark på at kunne starte en lokalforening i Hjørring allerede i foråret 2023.

Coding Pirates Denmark er en landsdækkende forening, hvor børn og unge kan komme i deres fritid og lære at programmere alt fra Lego til komplicerede spil, og det er den forening, der nu ønsker at etablere en lokalforening, så børn og unge i Hjørring også kan gå til Coding Pirates i fritiden.

Første arrangement i den nye forening sker 6. februar fra klokken 17 til 19 hos HTX Hjørring på M.P. Koefoeds Vej 10 - indgang fra Albert Ginges Vej.

Det handler om at bygge en LEGO-robot med programmet Spike Prime. Deltagerne vil få mulighed for at bruge motorer og sensorer til at løse spændende udfordringer, mens de samarbejder i grupper og programmerer robotten ved hjælp af Scratch softwaren.

Eventet er åbent for alle, fra 9 år og op, og kræver ikke specielle færdigheder. Det vigtigste er at have det sjovt og udfordre sin kreativitet og evner til samarbejde.

- Vi bruger Lego Education materialet Spike Prime, som også anvendes i First Lego League. Foreningen sørger for pizza og sodavand, så af hensyn til forplejning er tilmelding til eventet nødvendigt og kan se ske via linket: https://members.codingpirates.dk/family/activity/1974/view/

Lene Faurholt fortæller endvidere, at man også gerne vil høre fra unge og voksne, som har løst til at hjælpe til i den nye forening.

- Vi har brug for en bred besætning, og derfor er din baggrund underordnet, hvad end du er IT-entusiast, kreativ kreatør eller en ildsjæl. Med nysgerrighed og lyst til at gøre en forskel for kodepiraterne, kommer du langt

- Vi glæder os til at dig - uanset om du er nysgerrig på at være frivillig, eller du/dit barn gerne vil gå til Coding Pirates. Du vil blive aflønnet med 125 kroner i timen + feriepenge. Kontakt gerne Lene Faurholt på mail lef@eucnord.dk, hvis du er interesseret.

Annonceret indhold

Nyeste