Tag på Påskejagt og se om I kan gætte den hemmelige afsender af gækkebrevet.
Det sker

Klar, parat, start! Tag på Påskejagt med hele familien i Hjørring - se hvordan her

06. marts 2021 kl. 16:00

HJØRRING: Hele familien kan drage afsted på nye eventyr, når Børneulykkesfonden inviterer til Påskejagt til fordel for Legeheltene fra 1. til 5. april i Hjørring. Det nye initiativ går på vaskeægte påskemanér ud på, at deltagerne skal gætte afsenderen på et hemmeligt gækkebrev ved hjælp af små ledetråde.

Bag løbet står Børneulykkesfonden i samarbejde med Apovit-vitaminer fra apoteket.

Påskejagten går ind Skærtorsdag og afrundes 2. påskedag, og her har børnefamilier – sammen hver for sig – mulighed for at tage på eventyr, mens de støtter et godt formål.

Et hemmeligt gækkebrev

Gæk, gæk, gæk. Mit navn det står med prikker, pas på det ikke stikker. Missionen er klar, når alle deltagere modtager et gækkebrev fra en tophemmelig afsender ved tilmelding.

Rundt omkring i Hjørring gemmer sig nemlig små ledetråde i form af prikker, som gemmer på bogstaver, der forhåbentligt kan afsløre drillepinden ved vejs ende. Undervejs på Påskejagten vil der også være poster med små påskeopgaver – det kan være at hoppe ligesom påskeharen, ønske forbipasserende en god påske eller baske med vingerne ligesom en påskekylling.

- Vi er fortsat nødsaget til at være nytænkende og kreative med nye aktiviteter, som overholder de nye restriktioner. Det er samtidig vigtigere end nogensinde før, at vi alle, store som små, kommer ud i den friske luft og får rørt sig. Så nu håber vi, at vores nye initiativ, Påskejagten, kan gøre netop det og samtidig være et lyspunkt i en svær tid, fortæller Henriette Madsen, generalsekretær hos Børneulykkesfonden.

Sjov aktivitet - godt formål

Når du og dit barn deltager i Påskejagten, støtter I Børneulykkesfondens Legehelte, der arbejder for at skabe aktiv leg og bevægelse for de ca. 60.000 børn mellem 0-14 år, der hvert år indlægges i Danmark.

Hvor og hvordan

HVOR - Når du deltager i Påskejagten, får du adgang til et digitalt påskejagtskort, hvor alle posterne er angivet. Så er du klar til at begive dig afsted på jagt og finde frem til, hvem der mon har sendt gækkebrevet.

HVORNÅR Fra 1. til og med 5. april 2021.

HVORDAN Ved tilmelding kan der vælges mellem to pakker, der koster henholdsvis 100 kroner og 50 kroner plus fragt per deltager. Begge pakker indeholder: Et gækkebrev fra en hemmelig afsender, et bogstavskema, påskejagtskort, diplom og gymbag. I pakken til 100 kroner modtager man også en Heltekappe og -maske.

Påskepakke 1

Påskepakke 2

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu