Kartoflerne bliver hevet op: Landmændene er optimistiske
Kartoflerne tages op og køres til kartoffelcentralerne i Langholdt og andre steder.
De landmænd, som avisen har talt med, siger, at det ser ud til, at kartoffelhøsten bliver god i år.
Kartoffeloptagning er i fuld gang i Nordjylland, og det gode vejr i juli og august gav god groning for kartoflerne, som gerne vil have vand og varme for at blive store.
De fleste kartofler køres til kartoffelcentralerne, f.eks. Langholdt eller helt til Karup. Her produceres kartoffelmel og stivelse af de mange kartofler.
De adspurgte landmænd mener, at prisen på kartoflerne ser ud til at blive nogenlunde i år.