Kampen om Hjørring: Vinderen skal spille serie 2
Af Anders Abildgaard Thomsen
Der er et vaskeægte Hjørring-opgør på programmet, når Hjørring AIK Frem møder Hjørring Idrætsforening. Kampens vinder kommer til at spille
Anders Thomsen fra Seriesport.nu har talt med Mogens Krogh, der er træner for Hjørring Idrætsforening.
Playoff-finalen i den kommende weekend er et vaskeægte Hjørring-brag, hvem ser du som favorit til kampen?
- Ja det bliver en sjov kamp, hvor der garanteret bliver gang i den. Frem må påtage sig favoritrolle, de har jo spillet det senest halve år på et højere niveau end os.
Hvad er dit kendskab til jeres modstander, og hvordan påvirker det jeres måde at gribe kampen an, at I er på udebane?
- Personligt har jeg ikke det helt store kendskab til Frem's nuværende hold, så jeg tager en snak med nogle der har et større kendskab. Det er trods alt rart at vide lidt om deres styrker og svagheder, men det betyder ikke så meget ift. hvordan vi griber kampen an. Vi har altid ude/hjemme og uanset modstander fokus på at lykkes med det vi er gode til.
Hvordan vil I dæmme op for jeres modstanders styrker og samtidig også udnytte deres potentielle svagheder?
- Som sagt har jeg endnu ikke det helt store kendskab, så svaret bliver som før. Vi har fokus på at lykkes med det, vi er gode til.
Hvilken kamp forventer du bliver vidne til og forventer du få eller mange tilskuere til kampen?
- Mon ikke det bliver en sjov kamp, med gang i, mellem spillere der kender hinanden, hvor begge hold gerne vil have håneretten. Jeg tænker, der kommer lidt flere tilskuere end vi er vant til i serie 3, men årstiden og tidspunktet taget i betragtning, bliver der nok ikke sat tilskuerrekord.
Kampen spilles lørdag 12. november klokken 13 på Frem Parkens baner i Hjørring.
Følg Seriesport.nu på https://www.facebook.com/seriesportnu