Kari Giebelhausen er en af deltagerne i julemarkedet på Vendsyssel Kunstmuseum. Arkivfoto: Bente Poder
Det sker

Julemarked for kunsthåndværk og design: Køb julegaver ved 23 stande - se deltagerne her

21. november 2021 kl. 07:00

Vendsyssel Kunstmuseum slår lørdag 27. november dørene op til Julemarked for Kunsthåndværk og Design.

Julemarkedet er åbent fra klokken 11 til 17.

Her kan gæsterne besøge stande med keramik, tekstil, porcelæn, smykker, træ, papir og glas og kombinere julegaveindkøb med kunstoplevelser til tonerne af julejazz.

Vendsyssel Kunstmuseum favner hele familien, når der er julemarked, for udover de 23 stande med kunsthåndværk og design, er der smagsprøver til store og goodiebags med juleknas til de små. I museets bibliotek står dygtige formidlere klar til at hjælpe børn og barnlige sjæle med at kreere smuk julepynt enten til at tage med hjem eller til at pynte på det store juletræ i biblioteket.

Dagen er spækket med aktiviteter fra dørene åbner kl. 10.45, og den officielle åbning ved generalsekretær for Folkehøjskolernes Forening i Danmark og tidligere rektor for Designskolen Kolding, Elsebeth Gerner Nielsen, finder sted klokken 11.15.

Har man lyst til en ekstraordinær kunstoplevelse kan man efterfølgende, på museets første sal, få en kort introduktion til formidlingsprojektet I sporet på kunsten, der denne dag tager udgangspunkt i kunstneren Poul Anker Bech. Ud på eftermiddagen er der mulighed for at deltage i lodtrækningen om unikt kunsthåndværk, oplevelser og gavekort, leveret af dagens standholdere.

Når shoppetrangen er stillet, kan gæsternen tage en pause i museets værksted på første sal, der i dagens anledning er omdannet til et smagsunivers. Her frister kage fra Tolne Gjæstgivergård, kaffe fra det lokale Vendiakaffe, sirup og hjemmelavede delikatesser fra Café Happie. Sammen med smagsprøver på julevin, serveres gløgg af Risgaard Vinhandel.

Foran museet har den lokale juletræssælger træer til salg og prikken over i’et er jazzmusikeren Gregers, når han sammen med sin guitarist spreder et lydtæppe af jazzede juletoner i museets sale.

Deltagende på julemarkedet er: Cille Colberg, Dorte Friis, Dorte Visby, Else Rasmussen, Gregory Miller, Janice Hunter, Kari Giebelhausen, Mette G Keramik, Better World Fashion, Isager Strik, Mette Albæk, Susanne Vester, Komono, Anna Kolind, Lotte Kohl, Sabbie, Weinreich-design, Skagen Glaspusteri, Sæby Glaspusteri, Sæby Porcelæn, The Oak Men, Hjørring Grafisk Værksted og Museum for Papirkunst.

Andre læser også

Black Week i Nordjylland

Sammen med virksomheder i dit område, sætter vi i denne uge fokus på alle de gode tilbud alle de lokale butikker tilbyder.

Bliv inspireret her på LigeHer.nu eller gå på jagt i ugeavisen.

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu