Billede beskrivelse

J-dag i Hjørring: Julebryggens frigivelse krydres med vafler, kondomer og bolsjer ...

31. oktober 2021 kl. 17.30

Traditionen tro samarbejder Natteravnene igen i år med Carlsberg/Tuborg om at udbrede det fælles budskab om at gøre J-dag til en glad aften, hvor både unge og voksne drikker med respekt for sig selv og for omgivelserne.

Tuborg Julebryg sørger for, at interesserede Natteravne-foreninger har mulighed for at få tilsendt kasser med nissehuer og bolsjer til vores vandringer på J-dagen den 5. november 2021, hvilket Natteravnene i Hjørring også har sagt ja til.

Klokken 20.59 bliver årets julebryg frigivet. Natteravnene i Hjørring mødes på Springvandspladsen kl. 21.30 og her vil de opstille et telt, og derfra vil de lidt senere servere vafler for nattens gæster. Der vil blive bagt så længe, der er dej til det - formentlig 500 stk. Samtidig med dette bliver der sendt hold med natteravne ud i byens gader for at uddele nissehuer, snebolde, kondomer og bolsjer.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste