Hvordan tænker en forbryder?
HJØRRING: Grundtvigsk Forum for Hjørring og omegn byder på foredrag 2. februar kl.19.30 i Hjørring Sognegård. Overskriften er "Hvordan tænker en forbryder?"
Den russiske forfatter Fjodor Dostojevskij skrev engang en roman ”Forbrydelse og Straf”. Efterfølgende har romanen fået tilnavnet "verdens bedste kriminalroman" og viser helt særligt, hvad der sker i en forbryders indre. Ved foredraget kan man høre romanen blive genfortalt og få indsigt i et Rusland, som også findes.
Foredragsholder er domprovst i Ribe Morten Thaysen, som tidligere har været sognepræst i Tornby og Vidstrup.