Billede beskrivelse

Hør eller genhør to underholdende damer

28. august 2023 kl. 06.01

Ugilt Menighedsråd arrangerer igen bogcafe i Ugilt Sognehus.

Det foregår torsdag 14. september klokken 19.00, og det meddeles, at alle er hjertelig velkommen.

- Kom og hør eller genhør de to underholdende damer Kirsten Gundersen og Pernille Jespersen fra Sindal og Hjørring bibliotek. Denne gang tager de udgangspunkt i Danmarkshistorien, fortrinsvis romaner, men også en smule faglitteratur, skriver menighedsrådet.

De serverer også en forfriskning undervejs samt kaffe og kage.

- Arrangementet er gratis, så kom frisk til en hyggelig aften. I øvrigt bliver julekoncerten i Ugilt Kirke i år den 14. december. Denne gang med Katrine Muff og Johannes Langkilde. Nærmere information følger senere, runder menighedsrådet af.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste