Hjørring Sommerspil er allerede rykket i Kilden, hvor de øver på livet løs. Pr-foto
Det sker

Hjørring Sommerspil øver i Kilden

26. maj 2022 kl. 07:16

- Efter tre års corona-pause kan vi endelig nyde Hjørring Sommerspil på friluftsscenen Sct. Knuds Kilde.

Sådan lyder det fra Jens Kjærsgaard fra Hjørring Sommerspil.

De seneste måneder har skuespillerholdet øvet årets forestilling, ”Hairspray”, på Hjørring Gymnasium.

Men da gymnasiet skal bruge deres festsal til skriftlig eksamen, er Hjørring Sommerspil rykket i ”Kilden” tre uger tidligere, end de plejer.

 Hjørring Sommerspil har øvet på Hjørring Gymnasium, men da salen nu skal bruges til skriftlige eksamen, så er holdet rykket i Kilden. Pr-foto

Scenefolkene har fået lagt gulvet, så skuespillerne nu kan øve i de ”ægte” kulisser.

Hjørring Sommerspil skal opføre Broadway-kæmpehittet Hairspray, der handler om den buttede pige Tracy Turnblad, der har en drøm om at danse i The Corny Collins Show. Et tv-show for slanke, hvide unge.

Tracy får eftersidning sammen med de sorte elever på skolen. De lærer hende nogle af deres dansebevægelser, og dem bruger hun til at vinde en plads i showet.

På ingen tid forvandler Tracy sig til en stjerne, og hun bruger sin nyvundne indflydelse til at kæmpe for racemæssig lighed i tv-programmet.

Årets forestilling er Broadway-kæmpehittet Hairspray. Pr-foto

Tracy må kæmpe mod tv-producenten Velma og hendes egocentrerede datter Amber, men med hjælp fra hjerteknuseren Link samt Corny Collins og Motormouth Maybelle lykkes hendes mission, så også farvede og buttede får adgang til showet.

- Glæd jer til at se Hairspray - med et fint budskab om ligeværd og accept, samtidig med det er en musical med fuld knald på energi, humor, dans og sang, lyder det fra sommerspillet.

Hairspray opføres fra 29. juni til og med 8. juli.

Se mere på www.hjoerring-sommerspil.dk og på Facebook.

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu