Billede beskrivelse

Hirtshals var propfyldt med vilde aktiviteter

21. maj 2024 kl. 17.01

Det var en hæsblæsende pinselørdag i stille vejr i Hirtshals. Her fandt årets store XTREM-event med 15 store arrangementer rundt om i Hirtshals sted.

Arrangementet blev en meget stor succes. Byen var fuld af glade aktører, og der var rigtig mange tilskuere hele dagen. 

Det startede med gå- og løbeture for børn og voksne. Der var det helt store løb på 9 km. med 14 unikke forhindringer, som blev vundet af Morten Lindberg i tiden på kun 34 minutter.

Billede beskrivelse

Der var også klatring ved Hotel Hirtshals, og på Den Grønne Plads blev der kørt racerløb i en simulator. Der var samtidig en stor båd med 600 heste i Vesthavnen, der gav en hæsblæsende tur. 

På sydvestkajen 1 var der lasergame-udfordring med mange gemmesteder i huset, og det var et hit især for børnene. 

Billede beskrivelse

Der var også helikopter-rundture fra Fyrklit og fortællinger om sjove og anderledes fisk og havpattedyr på Oceanariet.

Billede beskrivelse

Museumsskibet Johs Hejlesen gav havnerundture, og ved samme kaj var der opstillet politi- og redningsmandskab med bil og båd, som lavede redningsopvisning ud for Husmoderstranden, hvor der også var helikopter redning fra havet. 

Billede beskrivelse

Der var bue/pil-skydning ved Moonshine på Sydvestkajen, og der var iskolde udfordringer ved Surf &Natur på Vestmolevej. 

På Trappen og ved havnefronten var der BMX-show. 

Dagen kunne sluttes med bunkerbyggeri-opvisning ved Bunkermuseum ved Vendsyssel Historiske Museum ved Fyret i Hirtshals.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste