Hirtshals har fået en ny hjemmefrisør
Der er kommet en ny hjemmefrisør i Hirtshals.
Det er Ann-Christine Larsen, som har åbnet egen virksomhed, der kommer hjem til dig og klipper.
- Jeg er uddannet frisør i 1993 og har arbejdet i forskellige frisørsaloner i Hirtshals og Hjørring, hvilket har givet mig en bred vifte af frisørmæssige kompetencer, fortæller hun.
Hun uddyber, at hun har erfaring med børn, voksne og ældre, som af den ene eller anden grund har svært ved at komme i en frisørsalon og blive klippet, få sat hår eller lagt makeup.
- Jeg bestræber mig altid på at skabe en afslappet og hyggelig atmosfære, hvor du kan føle dig tryg ved mit arbejde, siger Ann-Christine.
Hun er født og opvokset i Hirtshals, og hun har været ved Klipperen Henning Christensen i 10 år og blev udlært hos Frisør Blåskæg i Hirtshals.
Ann-Christine Larsen er klar til at besøge sine kunder derhjemme og på blandt andet bosteder og plejehjem.