Billede beskrivelse

Her er der allerede udsolgt: Nordkrafts Bigband får fint selskab til Det store bigband Juleshow

04. november 2023 kl. 17.00

Der er nok at se frem til i den kommende juletid.

Nordkrafts Bigband ser frem til en juleturné med deres Juleshow, hvor de får selskab af sangerne Nabiha og Mads Mathias.

Der er stor interesse for showet, og i Øster Brønderslev melder man allerede udsolgt, når Bigbandet gæster byen 14. december i Samlingshuset.

- Jeg er selvfølgeligt rigtig glad for, at vi i Øster Brønderslev kan få sådan nogle dygtige kunstnere og bandet til byen, og jeg glæder mig til, at vi skal være rammen om sådan en fantastisk juleoplevelse, siger Marianne Nellemann, der er daglig leder hos Samlingshuset i Øster Brønderslev.

Gæster hele Nordjylland

Men selvom at Øster Brønderslev melder udsolgt, skal man ikke miste det gode julehumør. Der nemlig stadig rig mulighed for at opleve Nordkrafts Bigband andre steder i Nordjylland på deres juleturné.

De gæster blandt andet Hjørring, Frederikshavn og mange andre byer, hvor publikum kan se frem til nogle gode julesange og massere af julestemning.

- Du kan forvente nogle af julens store musikalske klassikere, som vi alle kan synge med på, men også nyere originale julenumre fra de to sangsolister, skriver Nordkraft Bigband i en pressemeddelelse.

Du kan finde billetter til koncerterne på nordkraftbigband.dk, hvor du også kan se alle de byerne, der får besøg af Bigbandets Juleshow.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste