Billede beskrivelse

Haveselskabet får fint besøg

Haveentusiast Claus Dalby holder foredrag med titlen ”Selskabsplanter” i Sindal

21. september 2019 kl. 12.43

SINDAL: Haveselskabet Sindal og Omegns Kreds får onsdag den 2. oktober besøg af den meget populære haveentusiast Claus Dalby, der holder foredrag med titlen ”Selskabsplanter”. Det foregår i Sindal Skoles Festsal.

Claus Dalby har i år udgivet en ny spændende havebog med samme titel, og denne nye udgivelse opfatter han nærmest som sit svendestykke. Bogen og foredraget handler om en lang række af de plantesammensætninger, som han gennem årene har skabt i sin have i Risskov. En symbiose af løgvækster, stauder, sommerblomster, buske og træer. Bed for bed gennemgår Claus Dalby på pædagogisk vis, hvordan der sikres frodighed fra tidligt forår til sensommeren.

Foredraget varer to gange 50 minutter med en halv times pause. Der vises en mængde billeder på stort lærred fra Claus Dalbys smukke have. Billetter kan købes hos Haveselskabet i Sindal.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste