Billede beskrivelse

Hans fra Hirtshals præsenterer sin nye bog ved køledisken

12. november 2023 kl. 10.01

Frank Hvam er glad for, at Nordjylland har fået sin egen klovn. Selv holder han københavnerskansen. Og Niels Hausgaard kalder ham en kollega.

Selv kalder Hans Wendelboe Bøcher sig i sin nye bog for ’en tøffelhelt’, skriver han i en omtale. 

Den altid kærlige kones daggamle strømper, hendes hang til nye sko og hans til uspoleret fartid på toilettet.

Selvindbildte gør-det-selv-færdigheder, en ægteskabelig rundstykkeløgn, et glemt pas, overdreven glæde ved gaffa og velcro og adskillige ihærdige forsøg på at indkredse den lille, store forskel på mænd og kvinder.

Billede beskrivelse

I en årrække havde Hans Wendelboe Bøcher en klumme i Hirtshals Bindslev Avis, hvor han uge efter uge udleverede sig selv og sin familie; det hele serveret med et kærligt, selvironisk glimt i øjet.

De 75 bedste klummer nu - for første gang - samlet i bogen ’Det (meste) er sandt – 75 klummer om livet som

selvudnævnt tøffelhelt’, der udkommer på Hviids Forlag lørdag den 18. november.

Reception ved køledisk

Samme dag inviterer Hviids Forlag og Hans til bogreception kl. 11-12, ved køledisken i REMA1000 i Hirtshals på Banegårdspladsen:

- Utallige er de gange, min altid tålmodige kone er blevet spurgt, netop hen over de frosne ærter og gulerødder, om det var hendes sure sokker, man kunne læse om i sidste uge, siger Hans Wendelboe Bøcher, der på 20. år er tillflytter er på egnen.

Hans Wendelboe Bøcher er far, ægtemand, venstrehåndet donaldist, spasmager og tidligere havnearbejder. Han har arbejdet som både efterskolelærer, sognemedhjælper, nattevagt, tv-researcher og biblioteksformidler. Og så holder han foredrag i hele landet - blandt andet om sin påståede status som tøffelhelt.

’Det (meste) er sandt’ er første – og ifølge Hans’ altid fornuftige kone også sidste! – gang, klummerne bringes i sammenhæng.

Bogen er suppleret med Frank Hvams og Niels Hausgaards høflige afslag på at skrive forord, hvorfor også dét er lagt i hænderne på den altid hjælpsomme kone.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste