Arkivfoto: Martél Andersen
Det sker

Han ramte den sgu lige i røven - og nu kommer han til Hjørring

19. juni 2022 kl. 10:00

HJØRRING: Tidligere Brøndby-profil, EM-helt, Arsenal-spiller og dansk mester med underdog-mandskabet fra Herfølge ...

John Faxe Jensen har prøvet lidt af hvert i fodboldens verden og tirsdag 28. juni fra klokken 16-17 kigger han forbi Bog & idé i Metropol ShoppingCenter for at signerer sin nye biografi ”Faxe - Den ramte jeg sgu lige i røven...” på centertorvet.

Citatet stammer fra de uforglemmelige EM-dage i juni 1992, hvor Faxe var en af profilerne i finalen mod Tyskland med et brag af et mål.

Forlaget skriver om bogen:

”Bogen er en fortælling om mere end 30 år i professionel fodbold: Ni danske mesterskaber med Brøndby IF og et overraskende mesterskab med Herfølge IF, Årets Spiller i Danmark i 1987, Årets Pokalfighter i 1998 og Årets Træner i 2000. Dertil kom hårde lærepenge i Bundesligaen for Hamburger SV, kultspiller, FA Cup- og Europa Cup-vinder i Arsenal, trænerduo med Michael Laudrup, ansvarlig for Vikarlandsholdet i 2018 - og selvfølgelig landsholdsspiller i 10 år for Danmark. Bogen er ren fodboldnostalgi og tager læseren med tilbage til en tid, hvor selv de professionelle spillere kunne drikke en øl efter kamp, hvor der var mere plads til sjov og spas end i dag - og hvor spillerne rejste sig og kæmpede videre efter en hård tackling”.

Den er rigt illustreret med forord af Peter Schmeichel, interviews med bl.a. Michael Laudrup og Steve Bould - og en helt særlig hilsen fra forsvarslegenden Tony Adams.

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu