Gravid Medina aflyser i Hjørring: Se hvem der erstatter hende til Femhøje Festival

16. februar 2022 kl. 13.31
Opdateret kl. 14.02

Femhøje Festival i Hjørring har fået afbud fra Medina, der venter sit andet barn i juni. Men en værdig og charmerende afløser er fundet i hendes sted - ja faktisk er der kommet hele to nye navne på plakaten til Femhøje Festival.

Publikum kan nu se frem til et møde med både Hjalmer og Bryan Adams Tribute.

Femhøj Festival 2022 har desuden skrevet kontrakt med TV-2, Scarlet Pleasure, Lord Siva, L.I.G.A og Aksglæde.

Tillykke til Medina

- Vi ønsker Medina tillykke - det er dejligt. Og så håber vi, at hun kan synge til Femhøje Festival næste år, siger Rikke Ejsenhardt og Sanne Godtliebsen, der står bag Femhøje Festival på stadion i Hjørring.

Medina har termin sidst i juni, og Femhøje Festival spiller over scenen 16. juli.

- Medina havde håbet, at hun kunne nå at være klar til koncerten i Hjørring, men nu har hun valgt at aflyse hele sommeren program - og det giver jo god mening, tilføjer Sanne Godtliebsen.

Medinas afbud har så åbnet for nye kunstnernavne til Hjørrings nye festival.

- Vi har skrevet kontrakt med endnu en dansk, stærk kunstner - nemlig Hjalmer.

Hjalmer Larsen, der er søn af Kim Larsen debuterede i 2017 og siden da er det rullet vanvittig hurtigt for den ambitiøse og arbejdsomme kunstner, der har sunget sig ind i vores hjerter med både talent og karisma.

... og der er mere

Rikke Ejsenhardt og Sanne Godtliebsen tilføjer med store smil, at publikum også kan glæde sig til et musikalsk møde med Bryan Adams Tribute.

Der venter et top-trimmet rock-show med fed stemning og gode gamle nostalgiske rock-numre på stadion i Hjørring.

Billede beskrivelse

Frontmand Claus Hassing, der både lyder som og ligner Bryan Adams, er klar til at give den gas som rock-ikon med Summer of 69, Cuts Like A Knife, Heaven, Run To You, Everything I Do og alle de andre Adams-hits.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste