Flemming Nielsen fortæller, om sine oplevelser med Kongehuset - her er Dronning Ingrid fotograferet i samtaleværelset paa Christiansborg onsdag d. 15 januar af NORDFOTO i 1997.
Det sker

Foredrag: Det vidste du ikke om Ingrid og alle de andre kongelige

02. august 2021 kl. 14:33

SKALLERUP: I sognegården ved Skallerup Kirke kan du torsdag 5. august klokken 19.30 høre journalist Flemming Nielsen fortælle morsomme anekdoter om den kongelige familie

Hvordan endte det, da prins Henrik ville købe fisk i Gråsten – uden at eje kongens mønt?

Denne og mange andre morsomme historier og anekdoter om den royale familie vil journalist med fortid på bl.a. Vendsyssel Tidende og DR, Flemming Nielsen, fortælle om, når han torsdag den 5. august 2021 kl. 19.30 gæster sognegården ved Skallerup Kirke.

Han har i mange år interesseret sig for den royale familie og vil denne aften dele ud af sin viden. Kom og hør mere – og bliv for eksempel klogere på, hvad Dronning Ingrid sagde til skraldemanden, da han kom alt for sent til Gråsten Slot efter skrald, og hvorfor den bette prins Joachim gav køkkenchefen på Amalienborg en skideballe, da han skulle lave pandekager.

Der er lagt i ovnen til en munter aften. Der er fri entré til foredraget, som starter 19.30, og der kan købes kaffe og te for 10 kr. Brød må man selv medbringe.

På grund af pladsbegrænsning og gældende coronarestriktioner foregår tilmelding til sognepræst Inge Haandsbæk Vestergaard på mail: inej@km.dk senest torsdag den 5. august klokken 12. Husk at skrive hvor mange I kommer.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu