Seneste nyt

Filmoptagelser er rykket ind på Pouls Kro

21. maj 2023 kl. 10.01
Opdateret 25. maj 2023 kl. 16.08

Lørdag var der andre gæster, end der plejer, på Pouls Kro i Hirtshals. 

Her var filmselskabet Wasabi i gang med optagelser. Det er ulykken med redningsskibet RF 2, der er ved at blive filmatiseret som spillefilm - og det er dermed ikke en dokumentarisk film.

Filmen handler om en 17-årig dreng, der mistede sin far i forliset, der skete i 1981.

Optagelserne på Pouls Kro i Hirtshals var lavet som natoptagelser, men foregik om dagen. Derfor var der bygget en presenningsvæg op foran kroens vinduer ud til Jørgen Fibigersgade denne dag.

Inde i krostuerne var der blandt andet lagt røg ud, så det så meget autentisk ud. 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste