Festen fortsætter i Hjørring - se video: Også klar med storskærm til det næste brag

06. juli 2021 kl. 15.15

England venter onsdag aften i EM-semifinalen - og vil du gerne se kampen i festligt lag på storskærm, så er der håb forude.

Zwei Grosse og Bjesken i Hjørring inviterer nemlig for tredje gang på bold i gården ved Zwei Grosse, hvor der er plads til 250 roligans.

Døren åbnes klokken 20.30, men måske er der ikke mange pladser tilbage på det tidspunkt,

For for at komme i den helt rigtige stemning, er der denne gang EM-forfest med livemusik med Jens Varmløse og DJ Steffan Ulrik Trangeled Nielsen. Festen begynder allerede kl. 17 og fortsætter til kl 20.30.

Der tages en entre på 75 kroner til forfesten, hvilket ikke bare udløser musik og en fadbamse - det sikrer således også en plads til selve kampen, der fløjtes i gang klokken 21. Man skal have corona-passet i orden for at deltage i de rød/hvide festligheder.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste