Arkivfoto.
Det sker

Farvel til mobilen: Her skruer en familie tiden 100 år tilbage

25. juni 2022 kl. 13:00

MOSBJERG: Der var engang, hvor skærme ikke fyldte så meget, som de gør i dag. Ja, de fyldte faktisk slet ikke noget, for de var ganske enkelt ikke opfundet, og det var også godt nok, for der ville ikke have været megen tid til at bruge dem. Dengang var dagligdagens gøremål i husholdningen nemlig meget mere tidskrævende, end de er i dag.

På Vendsyssel Historiske Museums afdeling i Mosbjerg kan du i skolernes sommerferie fra uge 26 til og med uge 31 opleve, hvordan husmandsfamilierne på landet levede i den første del af 1900-årene, hvor der var mange praktiske opgaver, der skulle løses, for at dagligdagen kunne hænge sammen. Der skulle eksempelvis hugges brænde, tændes op i komfuret, luges i køkkenhaven, køerne skulle malkes med de bare næver, dyrene skulle fodres, der skulle muges ud, vandet skulle hentes ved pumpen. Der skulle også graves kartofler op til dagens varme måltid, som ofte blev serveret til frokost, og bages til eftermiddagskaffen. Måske var der også strømper, der skulle stoppes eller andet tøj, der skulle repareres og meget mere.

- Alt dette kan du opleve, når du besøger husmandsfamilierne, der her får et afbræk fra dagligdagen anno 2022 og skruer tiden over 100 år tilbage, hvor de oplever en helt anden form for samvær med familien end i dag. De glæder sig alle til at tage imod museets gæster, så kom endelig på besøg og få en hyggelig dag ved husmandsstedet i det smukke landskab, der omgiver museet på Landskab og Landbrugsmuseet i Mosbjerg, lyder det fra museet.

Se også
Opsiger forpagtning af Hjørring-café: Ved årsskiftet er det slut
På Vendsyssel Historiske Museums afdeling i Mosbjerg kan du i skolernes sommerferie fra uge 26 til og med uge 31 opleve, hvordan husmandsfamilierne på landet levede i den første del af 1900-årene.

Nyeste