Billede beskrivelse

Fælles og intim koncert i "Rummet" -med gratis adgang for studerende

15. april 2023 kl. 13.00

Lørdag 6. maj er der forårskoncert i "Rummet" med Aske Skat og Kjartan Bue gæstet af Liv Lumia på violin.

- Vi glæder os til at præsentere jer for de tre forrygende danske musikere, lyder det fra arrangørerne.

Guitarist og sangskriver Aske Skat har lavet nye sange, og drager sammen med Kjartan Bue på fælles turné med violinist Liv Lumia.

De to vil spille med på hinandens numre i en lang fælles koncert, der består af både nye og gamle sange fra begge. Det bliver i den lidt mere skæve Folk-musik afdeling.

Begge kunstnere udsendte vinyler i 2022, og har turneret med deres bands rundt i landet.

- På denne turné kan du forvente en langt mere intim stemning, hvor teksterne står meget mere rå og alene. Men sangene er også i flot harmoni med hinandens samspil, lyder det.

Udover at være udøvende musiker er Aske Skat også radiovært på P6-Beat med Lydmor og Louise Lolle i programmet "Mon Amie Complexe".

Kjartan Bue er sanger, musiker og sangskriver. Seneste udgivelse er pladen Musse fra 2022.

Døre og bar åbner klokken 19 og der er koncertstart klokken 20 i Nørregade 35A. Der er en entré på 40 kroner, men for er studerende er det gratis.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste