Det sker

En tur i mosen: Ta' gummistøvler på og hør nattergalens sang i mosen

31. maj 2021 kl. 09:13

Tollestrup Mose er en af de bedste lokaliteter for nattergalen i Hjørring kommune. Vi følger Sporet i Landskabet til mosen. Ud over nattergalen byder eng og mose også på mange andre fuglearter og spændende blomster, bl.a. orkideer.

Turleder Jakob Kofoed vil tage os med på en dejlig vandretur ad Sporet i Landskabet og fortælle om områdets fugle og blomster samt berette om mosens spændende historie. Undervejs stopper vi op og lytter til nattergalens fortryllende sang fra krattet.

Nattergalen er en trækfugl, som ankommer til Danmark midt i maj og trækker bort igen i september – om vinteren opholder den sig i Afrika. Nattergalens sang er mest intens i begyndelsen af juni, og den synger helt frem til Sct. Hans. Nattergalen er fast ynglefugl i Tollestrup Mose.

Turen gennemføres onsdag den 2. juni 2021 kl. 20-22.

Mødested: På gårdspladsen hos Orla Nielsen, Mosevej 16, Tollestrup, 9760 Vrå.

Området er fugtigt, så husk at tage gummistøvler på.

Turen er arrangeret af Danmarks Naturfredningsforening i samarbejde med Vendsyssel Historiske Museum.

Vi følger naturligvis myndighedernes udmeldinger vedrørende forsamling – tjek derfor eventuel aflysning af turen på www.dn.dk/arrangementer eller facebook DN Hjørring.

Alle er velkommen!

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu