Ejer løfter sløret for store planer for tre centrale bygninger
HIRTSHALS: Nu er der en plan for de tre ejendomme i Hirtshals - Slagter Winther-bygningen, den tidligere Netto-bygning og Hirtshals Sømandshotel i Havnegade.
De tre ejendomme vil blive renoveret, og der startes med Slagter Winther-bygningen, som skal stå færdig til nytår.
Dion Phan, som er indehaver af Nordisk Buffet i Jernbanegade i Hjørring, er medindehaver af de tre bygninger i Hirtshals, der nu skal renoveres, fortæller om planerne for de tre bygninger.
Slagter Winther Bygningen i Hjørringgade bliver til en vinbutik med en vinrestaurant, og på 1. sal bliver der lavet flere værelser til udlejning gennem Airbnb. Og der bliver lavet en forsamlingsbygning i den gamle lagerbygning.
- Det skal alt sammen være færdigt senest den 1. januar 2025, fortæller Dion Phan.
Den gamle Netto Bygning ved Skagerak vej bliver også til udlejning gennem Airbnb. Og her bliver der lavet 12 værelser plus et stort opholdsrum, det skulle gerne være færdig i midten af 2025, uddyber Dion Phan.
Sømands Hotellet i Havnegade skal stå færdig nyrenoveret i løbet af et års tid, det skal stadigvæk være hotel med en restaurant, og der bliver 20 værelser i alt.
- Finansieringen til renoveringen af de tre ejendomme nu endelig er på plads, så alt skulle nu gå efter planen, fortæller ejeren.